"To statelige bind i skøn gendigtning af Frans Lasson. At læse "Silkeskoen" er at møde pragt og dybde. Sproget er som at holde sølv og guld i hænderne."
JACOB PALUDAN i "Dramatisk Forum"

"To af europæisk teaters moderne store værker er langt om længe udkommet på dansk. Man må kalde det en begivenhed, at en ung begejstret kender på én gang fører to af Claudels skuespil frem for danske læsere. Det er en bedrift af Frans Lasson at have oversat disse Claudel'ske værker. En stor digter ville måske have gjort det anderledes – han er yderst omhyggelig, følsomt nøjagtig, fin i sin højspændte sprogsans. Gid hans arbejde må føre til, at de stagnerede former for vor teaterkunst kan sprænges, så at vor hjemlige sceniske kunst kommer på højde med den europæiske."
EMIL FREDERIKSEN i "Berlingske Tidende"

"Nu foreligger på dansk, i en meget fornem udgave, de to skuespil, som regnes for Claudels mesterstykker, og eftersom Frans Lasson har løst den næsten håbløst svære oversættelsesopgave særdeles godt, kan vi nu i det mindste læse os til Claudels dramatiske storhed."
CARL JOHAN ELMQUIST i "Politiken"

"Bogtrykker Poul Kristensen i Herning skylder vi både oprigtig og inderlig tak; han har udsendt den fornemste og mest betydningsfulde bog i dette år, som det her halvvejs er gået. Det er et bidrag til vor nationallitteratur, fordi det endelig er en oversættelse af en af de største digtere... Bogtrykkeriets mirakuløse skabervilje og en hidtil ukendt velgører imod dansk litteratur, Frans Lasson, har sammen med træskæreren Sigurd Vasegaard givet os denne udvidelse af vor nationallitteratur.
Meget større glæde kan man da næppe have haft, om man holder af sådant som er smukt og ædelt."
JENS KRUUSE i "Jyllands-Posten"

"Efter læsningen sidder man tilbage med en mærkelig følelse af at have været i selskab med en af litteraturens store. Paul Claudels forfatterskab er i verdensklasse, tilmed så højt oppe, at man nævner ham i forbindelse med Dante og Shakespeare...
Jeg kan kun sige om oversættelsen, at jeg sjældent har læst et så skønt dansk sprog... Der er bogstavelig ikke én sætning, som forekommer kunstlet eller kantet. Denne gendigtning må have været et yderst krævende arbejde, men den er efter mit skøn løst på forbilledlig måde."
N.J. RALD i "Kristeligt Dagblad"

"Nu ligger Frans Lassons mesterlige og ufattelig smukke oversættelse af Claudels hovedværker "Middagshøjde" og "Silkeskoen" som en provokerende udfordring til dansk teater. Samtidig repræsenterer de to bind højdepunkter i dansk bogkunst. Denne udgivelse er en sjældent overgået begivenhed i den danske bogverden."
M. DAMGAARD RASMUSSEN i "Fyens Stiftstidende"

"Denne både hvad udstyr og kvalitet angår forbløffende oversætterbedrift giver os med ét to af Claudels vægtigste værker, der her efter 2. verdenskrig har vakt furore på de store, udenlandske scener. Begge spil fascinerer ved den overbevisningens styrke, de udstråler – og ved synernes og figurernes, ordenes sjældne kunstneriske karat."
JØRGEN CLAUDI i "Bogens Verden"

"Her staar man over for et helt usædvanligt bogværk, der baade i æstetisk og boghaandværksmæssig henseende maa karakteriseres som ganske eksceptionelt. Sjældent har man i dansk bogproduktion set et lignende eksempel paa et intimt samspil imellem en skuespiltekst og dens boglige materialisering – begge dele har over sig en fornem eksklusivitet, der bevirker, at en bogelsker altid vil huske dette værk som noget af det mest særprægede og fornemme, han har set i de senere aars danske bogproduktion."
AARETS BEDSTE BOGTRYK, 1964

"Langt den bedste bog, der er udkommet om Karen Blixen siden hendes egne selvbiografiske værker."
TIMES LITERARY SUPPLEMENT

"Et pragtværk, som nok vil blive folkeeje... Fremtræder som en livsfrise fra fødsel til grav."
MERETE BONNESEN i "Politiken"

"Det er måske det fineste og det poetiske ved denne smukke, spændende og afslørende bog, at den griber ind i det forbigangne, så det bliver levende, og at 300 illustrationer bliver til håndgribelige og talende spor om et af de rigeste og ejendommeligste digterliv, vor litteratur kender."
HANS ANDERSEN i "Jyllands-Posten"

"Dette er en ganske enestående bog... Man kan ikke give Frans Lasson og Clara Svendsen større anerkendelse end ved at sige, at deres store, smukke billed-biografi er sit emne værdig. Det er, som om et nyt værk af Karen Blixen slutter sig til de samlede skrifter. Uundværligt som de."
BRIS i "B.T."

"Det er blevet en kulturhistorisk uhyre fængslende og menneskeligt meget gribende bog."
MARIE-LOUISE PALUDAN i "Søndags B.T."

"Breve fra Afrika er det bedste og mest bevægende portræt, nogen dansk forfatter nogensinde har givet af sig selv."
JENS KISTRUP i "Berlingske Tidende"

"En ny og besættende bog af Karen Blixen."
HANS ANDERSEN i "Jyllands-Posten"

"Her taler et geni om sig selv... En dødsensfortvivlet glædesbebuder var denne brændende issjæl. Vi kommer den ikke nærmere end i disse breve. Og dermed har vi fået årets store bog om en af århundredets store digtere."
BENT MOHN i "Politiken"

"Karen Blixens breve er helt vidunderlig læsning... en af de bedste bøger der er kommet på dansk i år... 'Breve fra Afrika' er skrevet af en stor digter, der også er en uendelig sammensat og fortryllende personlighed... Karen Blixen var, som vi allerede ved fra Bjørnvigs 'Pagten', en sindsomvæltende personlighed. Og disse breves magi er besættende og betagende."
POUL BORUM i "Ekstra Bladet"

"Brevene er, som udgiveren siger, skrevet lige ud af hendes hjerte, og sandt at sige lyser de af en enestående sandhedstrang og analytisk evne og af stor ulejlighed for at klargøre sig også for andre... Der er høj luft i disse breve. Det er en god og fornuftig udgivelse, som uanset alle æstetikkens specialiteter og litterær persondyrkelse fortæller om eksistentielle, sociale, nationale, økonomiske og familiære vilkår som et klarøjet, højt begavet menneske møder dem."
TORBEN BROSTRØM i "Information"

"I de tyve år, der er gået, siden denne bog udkom første gang, er Karen Blixen blevet et verdensnavn. Grunden blev lagt, da Frans Lassons udgave af Breve fra Afrika blev oversat til amerikansk..."
AAGE HENRIKSEN i "Det guddommelige barn", 1986

"Denne længe ventede og forventningsopfyldende udgivelse... Den er elementært fængslende ved det indblik, man får i en arbejdende bevidsthed, gribende ved sit interne skæbnebillede, opløftende ved den sammenhæng, der nu er etableret for øjnene af en. Netop synet er kommet til – gennem det righoldige, nyfundne illustrationsmateriale, udgaven er udstyret med. Sophus Claussens brevværk er 'en Dyst som fryder hele Riget'."
TORBEN BROSTRØM i "Information"

"Evige breve... Frans Lasson, som i 1978 udgav Karen Blixens breve fra Afrika i to bind, har gjort det igen: nu foreligger 'Sophus Claussen og hans kreds. En digters liv i breve', til fryd og fordybelse... De to bind skal sættes op på reolen mellem Carl Nielsens dagbøger og Karen Blixens breve som autentiske kommentarer til epokens kunstneriske gennembrud i digtning og musik."
OLE WIVEL i "B.T."

"En fremragende udgivelse... Der er alle klange i denne bog fra det suveræne, det vidunderligt poetiske til det forfærdende og det lavkomiske... I lange passager læser man denne brevsamling, som man behandler en æske chokolade: man snapper hele tiden lige en til... Der er utrolig meget tidstemning, som ingen egentlig er ophavsmand til, men som tiden må have digtet selv. Og så er der hos mange af brevskriverne og især hos Claussen selv en skrivekunst, som i et blink forstår at slå til og skabe helt nyskabte sansninger for ens øjne. Brevene er virkelig, som Stuckenberg udtrykte det: mørbraden af Claussens produktion. Dyre sager."
ERIK A. NIELSEN i "Kristeligt Dagblad"

"Frans Lasson har foranstaltet en udgivelse, der vil have stor betydning ikke blot for læsningen af Claussen, men for forståelsen af hele århundredskiftets kulturliv."
KNUD BJARNE GJESING i "Fyns Stiftstidende"

"Her er en roman, som i breve til og fra Sophus Claussen fanger en ind med det samme... Det er en udgiverindsats , der nærmest slår en omkuld. En fabelagtig omhyggelighed i noter og realkommentarer, en økonomisk anvendelse af en kæmpefond af viden, stramt, klart, let at overskue... Frans Lasson, der tidligere har udgivet Karen Blixens breve, er efter min mening i denne udgivelse af Sophus Claussens breve nået videre... jeg synes virkelig, han står til en æresdoktortitel... Det er så fint, og det er så smittende veloplagt."
JOHANNES MØLLEHAVE i "Danmarks Radio"

"Frans Lassons nye brevbog om en digter – den første drejede sig om Karen Blixens breve fra Afrika – syner i virkeligheden som en stor og bjergtagende roman om Sophus Claussen... De rige mønstre og temaer i værket er mangfoldige. Man ser mennesket Sophus Claussen i fuld figur, hans unge iver efter oplevelse og lyst, hans bestandige vrede og uro over ikke at blive kendt af alle som en digter i Danmark og i det hele taget hans erotiske fundament i videste forstand."
HANS ANDERSEN i "Jyllands-Posten"

"Frans Lasson har lagt bogen bredt og har suverænt kommenteret den i det fyldige noteapparat... Bogen burde være enhver litteraturelskers argument mod sin egen tristesse."
BO HAKON JØRGENSEN i "Berlingske Tidende"

"Frans Lassons imposante 2-binds brevbog Sophus Claussen og hans kreds forener det videnskabelige kildeskrift og den folkelige "billedbog". Det er imponerende at følge, med hvilken let hånd han indrangerer de gennem års hårdt slid fremdragne data og kilder i en fortløbende beretning, der lader Claussens brevvekslinger fremstå som ét episk bredt værk, en dokumentarisk "brevroman". Der er et element af glad amatør i Lassons upåtrængende professionalisme, uden hvilket projektet næppe ville kunne være blevet fuldført, og hans bog fungerer altså dobbelt, som farverig person- og periodeskildring i egen ret og som strikt og exemplarisk kildemateriale, uvurderligt for de videre forskninger i Claussens kunst."
PETER KIRKEGAARD i "Bogens Verden"

"Et litterært-digterisk hovedværk, på én gang en selvbiografisk – selvbekendende – selvanalyserende mosaik og en række skarpe strejflys over, hvad det i det hele taget vil sige at være digter. Og hvad det ville sige at være digteren Olaf Bull. Både indholdsmæssigt og sprogligt – hvis en adskillelse ellers er mulig – fortjener 'Ekko og regnbue' at nævnes side om side med det største inden for denne krævende genre: fra Kierkegaards 'Diapsalmata' til Paul la Cours 'Fragmenter af en dagbog'. Her bliver liv og kunst ét. Her kredser digteren om sin egen og sin digtnings kerne – og når så langt ind i den, som man overhovedet kan nå."
JENS KISTRUP i "Berlingske Tidende"

"En ny bok av Olaf Bull! Hvis noe skulle kalles en litterær sensasjon, måtte det være dette. Vår store lyriker, en av Skandinavias betydeligste, taler igjen nært og fortrolig med oss – 54 år efter sin død... Boken kan og bør leses på kryss og tvers. Det er prosa på intimplanet, men med perspektiver langt ut over kunstnernes krets."
EILIF STRAUME i "Aftenposten"

"Efter sine fortjenstfulde udgaver af Karen Blixens afrikanske breve og den store med Sophus Claussens korrespondance har Frans Lasson kastet sig over Olaf Bulls breve... Som et sensationelt afkast af dette arbejde har han nu kunnet publicere disse mere eller mindre glemte, lidenskabelige notater under den bull'ske titel 'Ekko og regnbue'. Den store manuskriptjægers fryd ved fundet forplanter sig gennem introduktionen til læseren, og skuffet bliver man heller ikke."
TORBEN BROSTRØM i "Information"

"Operasangeren Frans Lasson har indlagt sig uvisnelig hæder som udgiver af Karen Blixen og Sophus Claussen. Nu har han kastet sig over en tredje stor digter, nordmanden Olaf Bull, som Tom Kristensen engang – og jeg tror med rette – kaldte Nordens største lyriker. Det er en utrolig rig samling 'notater fra en digters værksted' (som udgiveren kalder dem), som man ved, man i mange år vil fordybe sig i."
POUL BORUM i "Ekstra Bladet"

"Et enestående indblik i Olaf Bulls digteriske værksted."
HANS ANDERSEN i "Jyllands-Posten"

"Det en nordmand burde gjort, har nu en danske utført for oss. Og kanskje var det best slik. Vi beveger oss på et område hvor spørsmål om nasjonalitet blir sekundære. Stor takk og varig ære til Frans Lasson, forfatter, litteraturforsker – og operasanger ved Det Kongelige Teater!
Han har nemlig fullført den viktige og vanskelige oppgave å samle og utgi Olaf Bulls brev... Ni hundre sider fra første tredjepart av århundret, dette må nødvendigvis være stoff av interesse bare for spesialister, tænker mange. Og de tænker fuldkommen feil! Her møter vi for en sjelden gangs skyld den bitre og brutale virkelighet bak en skjønnhet og en storhet vi er vokst opp med og har gjort til en del av vår virkelighet. Jeg er rett og slett ulykkelig fordi det er umulig å komme inn på den overveldende mengden av interessante detaljer – biografiske, teater- og litteraturhistoriske, almenkulturelle. Ingenting gjør allikevel mer inntryk enn det rent personlige. Et menneskes ynkverdighet og storhet. Samtidig! Et document humain, hvis noe er det...
Det er til diktene vi går. Men vi går med større eftertanke enn før, større vemod, men også større triumf og villere glede. Og vi går med takk til Frans Lasson, som har arbeidet i dager og netter for å gi oss et dypere og mer personlig forhold til vår store dikter, for at gjøre ham synligere for oss – og for hele Norden."
EILIF STRAUME i "Aftenposten"

"Frans Lasson har udført et dybt imponerende pionerarbejde... Hvad brevene giver, er dels dybe anfægtelser, angst, kærlighedskval, overmod, et mægtigt dramatisk spil med alle manualer trukket ud, generøsitet og ekstatisk forelskelse, og dødsangst – og dels banale og ydmygende, lumpne forretningshenvendelser, den vrangvendte storhed. Og dog udtrykker brevene ikke vrangen af Olaf Bulls liv, men fortæller om råstoffet til hans digtning. I den ånd og med den hengivenhed lader Frans Lasson os læse dem...
Man læser sig ned, dybt ned i et bevægende, uafvidende selvportræt af et menneske, der med kollegaen Helge Krogs rammende mindeord i Politiken 1933 var halvt barbar og halvt til det yderste forfinet – en Attila og en Marc Aurel. Frans Lasson har ydet både Danmark og Norge en fornem indsats."
BETTINA HELTBERG i "Politiken"

"Sensationel dansk brevudgave på næsten tusind sider breve af den norske digter Olaf Bull, som det danske fænomen Frans Lasson har fundet frem og udgivet med en fremragende forbindende kommentar, der næsten er en biografi over Bull... At læse brevudgaven er en så rystende oplevelse, at man hele tiden må bryde af og hen og læse nogle sider i Bulls samlede digte, der står på hylden blandt yndlingsbøgerne, de helt uundværlige."
POUL BORUM i "Ekstra Bladet"

"Med brevutgåva har Lasson gjort eit arbeid, som idet vi har fått det i hende, gjør det ufatteleg at det har blitt verande ugjort så lenge. Det forringar slett ikkje Lassons eminente innsats."
GEIR MORK i "Bergens Tidende"

"Frans Lassons arbejde med den tykke to binds udgave er mønstergyldigt, den maksimale detektiviske sporsans kombineret med den maksimale præcision."
JENS KISTRUP i "Berlingske Tidende"

"Hvilke yderpunkter! Poesi og smertebreve. Hvad med livet midt imellem? Det findes også. Hele registret fra fintmærkende intellektualisme, spiritualitet, munterhed, klogskab, skønhedsdyrkelse, glødende forelskelse, pragtfulde kærlighedserklæringer – i fravær og savn... Brevene er tilsammen et menneskebillede. De er også et tidsbillede af Christiania, København, Paris, Rom og alle de mindre lokaliteter, der blev kulisser om Olaf Bulls nervøse eksistens. Mennesker træder nær i hans nærgående krav til dem, i hans indfaldsrige gavmildhed, og man mærker deres hengivenhed for den besværlige døgnbrænder...
Når bøgerne alligevel bliver til et panorama, skyldes det ikke kun det rige temperament, der sætter sig igennem de genkommende litanier, men også udgiveren Frans Lassons forbindende tekst, hans grundige indledning, de omhyggelige noter og det righoldige billedmateriale, der får det til at ligne en komplet biografi. Det er et imponerende udgiverarbejde, som føjer sig til hans tidligere bedrifter med Karen Blixens Breve fra Afrika og Sophus Claussen og hans kreds."
TORBEN BROSTRØM i "Information"

"Det er et banebrydende værk, der udgives her, især fordi Bulls indsats er så underbelyst i Norge. Frans Lasson er imponerende i dette biografiske stifinderarbejde. Efter bøgerne om Karen Blixen, forskningen i Sophus Claussen og nu dette store dokument om Olaf Bull må der være en pris til dette mangfoldige talent, som Frans Lasson er. Ellers må Det Danske Akademi opfinde en pris, der lige akkurat passer til hans indsats for nordisk litteratur."
GRETHE ROSTBØLL i "Jyllands-Posten"

"Så stor en brevsamling burde naturligvis ikke læses i ét stræk. Den er meget rig på stemmer, situationsglimt, indfald og betragtninger... Olaf Bull bliver i denne store , beundringsværdigt indfølende og afsøgende livsdokumentation belyst både indefra og udefra og set med mange øjne."
MARIE-LOUISE PALUDAN i "Weekendavisen"

"Ekko og regnbue" var en begivenhed og fortjener at blive en klassiker. Og det er den, den nu udgivne "Ild og skygger" fortsætter... Om denne bog er der kun at sige: Læs den! Læs den langsomt! Læs den side for side, notat for notat! Sæt eventuelt hele efteråret af til den!"
JENS KISTRUP i "Berlingske Tidende"

"Olaf Bull er Nordens største digter. Alligevel er nordmanden, der døde i 1933, næsten ikke blevet berørt af forskningen, førend den fremragende danske udgiver Frans Lasson udsendte først et stort bind vidunderlige notater og aforismer og derpå en stor og sjælerystende samling breve. Nu har Lasson fundet yderligere en stor portion notater, og det er stærke sager."
POUL BORUM i "Ekstra Bladet"

"I 1987 kom udvalgte notater fra Bulls notesbøger under titlen 'Ekko og regnbue'. Det er denne udgivelse, der nu ved nye fund er blevet forlænget med nok et bind notater af mindst samme interesse som det forrige, og det siger en del... Vi kan kigge ham over skulderen under det arbejde, der, for Olaf Bull, var så martrende, at den trivielle nordiske stimulans også blev hans. En tidlig død fik han, men også, bl.a. takket være Frans Lasson, nu omsider et værdigt eftermæle."
PER HØJHOLT i "Jyllands-Posten"

"Den samling breve, som Frans Lasson i dag gør dansk litteratur endnu en af sine store tjenester med, er klar envejskommunikation, for den består stort set kun af breve fra Frank Jæger... de lyser af lystig energi, rastløs vitalitet og en sproglig dynamik, der kan puste selv de tungeste og sejeste omkuld."
JOHS. H. CHRISTENSEN i "Det Fri Aktuelt"

"Frans Lassons forbilledlige udgave af den unge Jægers breve 1944-56."
TORBEN BROSTRØM i "Information"

"I Frans Lassons redaktion gives der et bevægende indblik i et kunstnerisk livsforløb, der rummede smerte og angst, men også et stort poetisk og menneskeligt mod. Enestående biografisk materiale."
NIELS HOUKJÆR i "Berlingske Tidende"

"Det er en meget stærk og vedkommende bog. Brevene viser bl.a. Frank Jæger som en af de mange desperadoer på det danske parnas."  * * * * *
HOLGER RUPPERT i "B.T."

"Frans Lassons guldgrube af en brevudgave...Det vil være fejlagtigt at kalde Den unge Jægers breve for munter og nærende læsning. Men klogere på livet bliver man af således at se, hvordan en myte søges bygget op, og hvordan den kan nedbrydes indefra. Til dette udbytte bidrager ikke mindst udgiverens efterhånden legendariske akribi. De indsatte mellemtekster opridser rask og på samme tid grundigt forudsætningerne for enkeltbreve eller hele serier af breve."
ERIK SKYUM-NIELSEN i "Information"

"Det er Frans Lasson, der efter et enestående stifinderarbejde har begået denne uvurderlige brevfortælling. Slet ikke og heldigvis ikke som en anonym udgiver, henvist til vrimlen af noter og registre. Overalt er han synlig som tilrettelægger og fortæller, tolker og kommentator. Han skaber fortællingens sammenhæng og helhed, og han giver den et godt anslag i det indledende portræt af kunstneren som ungt menneske... Bedre kan det vist ikke gøres."
HANS JØRN CHRISTENSEN i "Aalborg Stiftstidende"

"Modvilligt må man jo indrømme, at det er fascinerende at læse Frans Lassons store, velredigerede bog. Og så lægger Jæger jo ikke fingrene imellem, når han karakteriserer andre, og hvem kan lade være at grine, når han kalder Baronesse Blixen for 'en usædvanlig dum kælling, og hundrede år bagud for sin tid'?"
POUL BORUM i "Ekstra Bladet"

"Frans Lassons brevbog er blevet en fornem historie om den unge Frank Jægers lykkeligste år... det er uden forbehold menneskeligt, litterært og historisk spændende at følge hans kunstneriske værk gennem de store breve til Ole Wivel, Tage Skou-Hansen og Thorkild Bjørnvig."
HANS ANDERSEN i "Jyllands-Posten"

"Frans Lasson er fremragende til det, han nu har gjort adskillige gange med smukke bøger til følge. Som udgiver er han forbilledlig. Det biografiske og bibliografiske apparat er på et niveau, man stort set aldrig ser i Danmark."
HENRIK MILTON SØRENSEN i "STANDart"

"En lykke for os er det, at vi har Frans Lasson til at udgive Karen Blixens breve. Ihærdigt har han søgt, klogt har han valgt ud, og behændigt har han forsynet brevene med mellemtekster, så det hele kan læses som en Blixen-biografi, skrevet af andre og af hende selv. Og han har forsynet bogen med et vidende og klogt forord... Karen Blixen i Danmark er en udgiverbedrift, der tjener Lasson til den største ære. Med denne bog har vi en nyhed, der vil samle de mange læsere. Læsere, der vil vide mere om Blixen, læsere, der vil vide, hvordan de skal leve dette ene, meget besværlige og meget dyrebare liv."
BENT MOHN i "Politiken"

"Værket er en utrolig rig oplevelse. Det fortæller om et menneske, hvis livsmod og livsvilje havde ubegribeligt omfang... De breve, som Karen Blixen skrev, og mange af de svar, hun fik, er af en åndelig og intellektuel valør, der næppe har sit sidestykke i den danske samtid... Sammenkædende tekster og et vældigt noteapparat gør det muligt at læse Karen Blixen i Danmark som en dokumentarisk romanbiografi om forfatterindens sidste 30 år. Dens tiltrækning, dens åndshistoriske perspektiver og først og fremmest dens indblik i en menneskeskæbne, har blixensk format."
HANS ANDERSEN i "Jyllands-Posten"

* * * * *POUL BORUM i "Ekstra Bladet"

"Medrivende, livskløgtig og morsom læsning... Man kunne sige om denne uhyre velredigerede og smukt indbundne bog med et væld af fascinerende portrætfotos: Det er kærlighed ved første blik. Til bogen, billederne, brevene, Blixen og beundrerne. Sikke en kultur vi er ved at lægge bag os med telefaxer, mobiltelefoner og PC'ere. Desto større grund er der til at sikre denne Blixen-bog en varig plads i reolen derhjemme. Som Bjørnvig pludselig udbryder et sted, hvor man næsten har ham mistænkt for at foregribe sin egen deltagelse i en fremtidig udgivelse af Blixens breve: "0, hvor er det godt!"
JENS ANDERSEN i "Berlingske Tidende"

"Frans Lasson står i dag som en af dansk litteraturs store udgivere, kun i klasse med Louis Bobé."
POUL BEHRENDT i "Weekendavisen"

"Brevene fra tiden i Afrika udgav Frans Lasson for snart tyve år siden i 1978, også i to bind – og de har forlængst indtaget en prominent plads i det samlede forfatterskab. Det samme skal den ny samling nok komme til, og det snarest, for det er et værk så righoldigt som et guldfund... et stykke medrivende personal- og litteraturhistorie. Frans Lasson har endnu en gang gjort Baronessen og hendes læsere en kæmpetjeneste... Kraft er der stadig i hende af en sådan voldsomhed, at den suger læseren ind i disse megatykke bind som i en hvirvlende malstrøm, der får én til bævende at fornemme lidt af, hvordan det var at blive indfanget af hendes magnetfelt, da hun var i levende live."
JOHS. H. CHRISTENSEN i "Det Fri Aktuelt"

"Historien om et magisk liv, dokumentarisk, men højstiliseret. Det er på én måde en lang, løs hverdagshistorie med eventyrlige indslag, om en frygtløs heltinde, som styrer handlingen og overvinder den ene vanskelighed efter den anden, omdanner sine nederlag til kunst, således at forløbet får en struktur, hvor tragik og humor ikke er uforenelige. Et sted ovenover eller nedenunder er der en fundamental morskab."
TORBEN BROSTRØM i "Information"

"Ser man på, hvad man kan komme til at forstå om samtiden via Karen Blixens person, er udgivelsen pengene værd. Endnu en gang samler omkring hendes person en tabt viden sig... For denne dokumentation fortjener Frans Lasson hæderspriser, for overtalelsesevner, for noter (sammen med Tom Engelbrecht), for den appetitlige filologi, han har præsteret i udgivelser af Blixen, Claussen, Jæger og Olaf Bull. Al hans viden samles i indledningens slutportræt af Karen Blixen, som er så præcist om både forfatter og menneske, at man ser, at hans udgivervej hele tiden har haft retning mod forfatterskabets kerne."
BO HAKON JØRGENSEN i "Kristeligt Dagblad"

"Et storstilet værk om et liv med bøger, musik og teater. De monumentale brevværker om Karen Blixen, Sophus Claussen, Olaf Bull og Frank Jæger har givet Frans Lasson et smukt og velfortjent ry i den læsende verden. Hans energi er legendarisk, hans evne for diplomatiets kunst ligeså, og hans virksomhed som udgiver er båret af en kløgt, der lader ham se, hvad andre ikke ser. Uden Lassons enestående blik for det litterære supplement, i dette tilfælde en rigdom af personlige vidnesbyrd i form af breve, havde vi haft et mere begrænset syn på store skikkelser i dansk og norsk litteratur. I tilfældet Sophus Claussen og Olaf Bull kun et falmet, næsten udvisket billede. Lassons hele indsats er en triumf for den biografiske tilgang til litteraturen, for blandingen af liv og kunst, den i mine øjne legale og fuldstændig indlysende blanding af forfatterens værk på den ene side og forfatterens liv og levned på den anden...

"Her får man den samlede redegørelse for et banebrydende og uforligneligt kæmpearbejde i dansk litteratur... Læseren er ikke i tvivl om, hvem der har hovedrollen, og den har han fortjent... det er en del af den afslørende sandhed, men også af charmen ved denne kleppert af en bog, der ganske frimodigt undervejs i fortællingen lader Blixen, Bull, Claussen og Reumert tegne et kort over vejene i Frans Lassons liv."
HANS ANDERSEN i "Jyllands-Posten"

"Frans Lasson er jo manden, som mere end nogen anden har sat skub i Karen Blixen-forskningen herhjemme... En udgivers arbejde – og Frans Lasson er en af vore store udgivere – er ikke nemt, det giver han et levende indtryk af i sin erindringsbog. Lasson lagde sin virksomheds vægt på at gå bag om forfatterskabet, på at efterspore det biografiske stof, og det gav en forbløffet offentlighed en helt ny Karen Blixen-opfattelse. 'Ingen er kommet så blodig ind i dansk litteratur som jeg,' sagde hun engang. Lassons udgivelser viste, hvor sandt det var."
BENT MOHN i "Politiken"

"For elskere af især operaen og teatrets Poul Reumert på Det Kongelige Teater – og for elskere af Karen Blixen, Sophus Claussen, Olaf Bull og Frank Jæger i litteraturens verden, er der mange godbider at hente."
BO HAKON JØRGENSEN i "Kristeligt Dagblad"

"Baron og bajads er en guldgrube af lynsnit ind i operaens verden, formidlet af en begavelse, der var lige så imposant som stemmen. Først fortolket med flair af Frans Lasson i den forbilledlige levnedsbeskrivelse, så fastholdt af Hans Skaarup i de årvågne interviews. Suppleret med en sand perlerække af velvalgte fotos. Et værdigt minde strålende af ufravigeligt nærvær og uoverkommeligt livsmod."
PETER JOHANNES ERICHSEN i "Weekendavisen"

"Man sluger alt, hvad Haugland fortæller. Han havde ordet i sin magt, det underholdende og det tankevækkende... Det er nogle af de kvaliteter, som lyser gennem samtalerne med Hans Skaarup og gør dem til herlig læsning, også for andre end operaelskere. Sikke en baron! Sikke en herlig bajads!"
JOHN CHRISTIANSEN i "Jyllands-Posten"

"Det er sagaen om Aage Haugland, der gør den flotte bog med dens masser af rollefotos og registre til en herlig julegave."
ULRIK COLD i "Børsen"

"Lasson veksler over de næsten 90 velskrevne sider mellem biografisk orienteret stof, klart og nøgternt og uden nyfigenhedens klamme fært, Hauglands mange roller og en dybtgående beundrende analyse af hans kunstneriske toppræstationer... Stærkt står de sidste siders beskrivelse af hans sygdom og hans beundringsværdige kamp mod den... Det er en klog disposition efter Lassons artikel at bringe Hans Skaarups lange samtale med Haugland... Bogen rundes af med et utal af rollebilleder – en sand guldgrube, som viser spændvidden i hans talent... Det er en usædvanlig flot bog, som alle operaelskere må betragte som en givende og vidende indførelse i Hauglands kunstneriske begavelse. Den er hans eftermæle værdig."
JENS HENNEBERG i "Nordjyske Stiftstidende"